Hvis du er på jagt efter en pålidelig bil, bør du måske kigge i retning af Suzuki. Det japanske mærke topper igen listen over de mest pålidelige biler blandt forbrugere. Resultatet af brugerundersøgelsen fra What Car? taler sit tydelige sprog – Suzuki overhaler nemlig luksusmærker som Lexus og Porsche, når det kommer til pålidelighed. Læs mere herunder, og find ud af, hvorfor en Suzuki måske er den rette bil for dig.
Sådan udregner What Car? pålidelighed
What Car? – der er et af Storbritanniens mest anerkendte bilmagasiner – laver hvert år en brugerundersøgelse blandt deres læsere, der skal kortlægge pålideligheden af den bil, de har haft det forgangne år. Pålideligheden bestemmes blandt andet ud fra fejl og omkostninger til reparationer. I 2023 deltog mere end 25.000 bilejere i undersøgelsen, der dækkede +400 modeller fra 30 forskellige bilmærker.
Hvilke parametre måles pålideligheden blandt andet på?
- Motor
- Fejl på interiør
- Karosseri
- Garantisager og pris på værkstedsbesøg
Suzuki har gennem 2020, 2021 og 2023 været i top i undersøgelserne fra What Car? I 2021 havde Suzuki en pålidelighedsprocent på hele 97%, og i 2023 var Suzuki ligeledes på førstepladsen på 94,7%. Flere af Suzukis modeller har været førende i pålidelighed for deres klasse, som eksempelvis Suzuki Ignis, der blev kåret til den mest pålidelige lille SUV i 2023 med en pålidelighedsprocent på vanvittige 99,4%.
Ligeledes er den populære Suzuki Swift kåret som den mest pålidelige bil i miniklassen. Her scorede Swift hele 99,5% i pålidelighed, og kun 4% af forbrugerne, der deltog med en Suzuki Swift indberettede, at de havde haft problemer med deres bil inden for det seneste år. Af dem, der indberettede problemer, var ingen af problemerne store og kunne fikses på en dag eller mindre.
Find en brugt Suzuki hos Ulsted Autohandel A/S
Er du blevet endnu mere nysgerrig på Suzuki? Hos Ulsted Autohandel A/S har vi et stort udvalg af brugte biler, der blandt andet tæller flere af de mest populære Suzuki-modeller på markedet. Hos os kan du altid forvente en uovertruffen brancheerfaring og kundeservice på højt niveau. Uanset om du ønsker at booke en prøvetur eller høre mere om en bestemt model, er du altid velkommen til at kontakte os eller besøge vores forhandler i Hals.