Om Ulsted Autohandel

Om Ulsted Autohandel A/S

Ulsted Autohandel blev grundlagt af Reinhard Jensen i 1952. Siden overtog sønnerne Torben og Bjarne Jensen firmaet – Begge har sammen med deres bror Jens Ole Jensen været ikoner for bilhandlen i Nordjylland og drevet et af Nordjyllands mest kendte bilhuse.

Torben er udlært mekaniker hos Mikkel Andersen på Vesterbro i Aalborg og kom hjem til forretningen i 1967. Bjarne er udlært opretter hos Oscar E. Mortensen og kom med i Ulsted Autohandel i 1969.

I dag er der gennemført et succesfuldt generationsskifte, så Ulsted Autohandel i dag ejes af tre medarbejdere; Hanne Jokumsen, Peter Jacobsen, og Brian Olsen.

De tre overtog firmaet d. 1. maj 2015, og firmaet køres i dag videre i Torben og Bjarnes ånd, hvor et ord er et ord. Jens Ole er stadig den bærende kraft i salgsafdelingen sammen med Brian Olsen. Vores kunder kan stadig møde Torben i salgsafdelingen, og få en god snak og handel.

Efter Brian, Peter og Hanne overtog firmaet i 2015 er der sket meget hos os. Vi har bl.a. ombygget vores Mazda og Suzuki udstillinger efter importørernes nye krav, så de står indbydende til og modtage vores kunder. Ligeledes har vi lavet bedre tilkørselsforhold.

Ulsted Autohandel blev i 2022 kåret som den bedste Mazda-forhandler i Danmark, målt på kundernes oplevelse af salg og service. Det kan du læse mere om lige her. 

Kendt for kvalitet og service

Hos Ulsted Autohandel A/S er vi kendt for høj kvalitet og for at yde en service ud over det sædvanlige. Vi går langt for at give vores kunder den bedst mulige oplevelse, når de køber en ny eller brugt bil, eller når de kommer på værkstedet, for at få deres bil serviceret eller hvis uheldet har været ude og bilen skal i pladeværkstedet.

Kunderne mærker vores høje kvalitet i samme øjeblik, de træder ind ad døren og bliver mødt af vores kompetente medarbejdere. Ikke mindst er vi sikre på, kunden føler sig godt behandlet, når han ser fakturen, for vores timepriser er overordentlig attraktive i forhold til andre autoriserede værksteder. Desuden tilbyder vi ved service og skader en gratis lånebil, hvor kunden kun skal betale det brændstof, de bruger. Såfremt kunden ikke har tid eller mulighed for at komme til os, tilbyder vi at hente og bringe bilen.

Kunder fra hele Danmark
Hos Ulsted Autohandel A/S har vi kunder fra hele landet – Fra Bornholm til Skagen. Det har vi fordi kunderne får en service ud over det sædvanlige, de oplever høj kvalitet i alle led og de kan være sikker på, vi altid gør det bedste for dem og deres bil.

Nøglen til succes
Vores medarbejdere er nøglen til succes. Her render medarbejderne ikke fra pladsen og en enkelt har da også haft 50 års jubilæum, og flere har været her i 40 år og endnu flere i 30. For kunderne betyder det, de møder den samme kompetente værkfører og tekniker hver gang. Deres erfaring betyder, de kender kundens Mazda eller Suzuki indgående og derfor oplever vi imponerende få fejl på vores værksted. Skulle der alligevel være et problem har vi højtuddannede Mazda og Suzuki teknikere, som er blandt de dygtigste i Danmark. Alle teknikerne har dog indgående kendskab til både Mazda og Suzuki og selvfølgelig også til andre bilmærker.

Vores kompetente medarbejdere er rygraden i Ulsted Autohandel og den væsentligste årsag til, vores kunder vender tilbage.

Lidt historie
Egentlig var Reinhard Jensen købmand, men han supplerede indtægten ved at sælge lidt radioer og motorcykler.

Han havde på daværende tidspunkt ikke kørekort, men så fik han en Chevrolet 27 med kran i bytte, og så fik han lysten til at sælge biler. Derfor lagde han en butik i Ulsted, men den blev hurtigt for lille. På det tidspunkt satte dyrelægen ejendommen i Vestergade til salg og solgte den til en gårdmand. Gårdmanden var imidlertid interesseret i en grå Ferguson, Reinhard havde til salg. Derfor overtog Reinhard huset for Ferguson’en og en Hudson. – Så blev hønsene smidt ud af hønsehuset og man valgte at bruge hønsehuset til værksted.

På denne måde, startede Ulsted Autohandel, der da stadig ligger hvor Reinhard grundlagde den, men siden er der sket et par ændringer. Man har udvidet området, bygget lidt til hist og her, og selvfølgelig er der kommet flere nye, såvel som brugte biler til.